Gør periodekortet skattefrit

Som tommelfingerregel giver Erhvervskortet en solid økonomisk gevinst til folk, der har kortere end 25 km hver vej til og fra arbejde (op til 50 km. t/r) i alt - ofte flere tusinde skattefrie kr. pr. år.

  • Nuværende bilister kan fortsætte med at køre i bil 1-2 dage om ugen og alligevel spare penge i forhold til at køre i bil hver dag. Udnyt i stedet friheden i den offentlige transport til at slappe af, læse eller arbejde. Jo mindre bilen benyttes, jo større besparelser.
  • Cyklister får reelt et pendlerkort til halv pris, hvilket typisk vil være billigere end brug af klippekort. Til dagene med regnvejr og tunge ben.
  • Nuværende brugere af bus, tog eller metro sparer typisk mindst 1/3 af deres nuværende udgifter til pendling. Ofte meget mere.

Har man mellem 25-35 km. hver vej (op til 70 km. t/r) er det en god idé at regne på sine egne økonomiske forhold via beregningsmodellerne på denne side.

Har man over 35 km. hver vej (over 70 km. t/r) kan Erhvervskortet rent skattemæssigt ikke betale sig. Så skal man beholde sit befordringsfradrag og selv købe sit kort til den offentlige transport.

Ovenstående tommelfingerregler er baseret på pris- og zonestrukturen i Hovedstadsområdet. Ønsker man at kende sin egen præcise besparelse med Erhvervskortet, er der derfor en god idé at kontakte sit regionale trafikselskab og benytte beregningsmodellerne her på siden.

Klik her for at beregne din skattefordel hvis du i dag kører i bil.

Klik her for at beregne din skattefordel hvis du i dag bruger offentlig transport.